PressConnect ansætter Christian Ørtoft

Kommunikations- og PR-bureauet PressConnect har netop ansat den erfarne journalist Christian Ørtoft som kommunikationsrådgiver.

Christian Ørtoft kommer med en bred erfaring – det seneste halvandet år som freelancer, hvor han blandt andet har løst opgaver for Ekstra Bladet, DR Indland samt Nordisk Film TV, hvor Christian Ørtoft har været tilknyttet produktionen af TV2’s Go’ aften Live og Go’ morgen Danmark. Derudover har han været tilrettelægger hos Warner Bros/HBO Nordic.

Før dette var Christian Ørtoft journalist og tilrettelægger hos Nordisk Film, ligesom han var været hos Aller Media, hvor han var en af de bærende kræfter i mediehusets nyhedssatsning. Tidligere har han været fastansat journalist på Ekstra Bladet.

”Det glæder mig at få Christian Ørtoft på holdet. Han kommer med en erfaring og indsigt fra journalistikken, som rigtig mange af vores kunder kan have stor glæde af. Ikke mindst er Christian Ørtofts tabloide- og tv-erfaring en stor styrke i vores strategiske arbejde for vores kunder. Samtidig har Christian Ørtoft et godt netværk i både den trykte og elektroniske presse,” siger stifter og CEO i PressConnect, Morten Huse Eikrem-Jeppesen.

PressConnect arbejder med presserådgivning, strategisk og digitalkommunikation i erhvervslivet og rådgiver virksomheder, organisationer og erhvervsledere fra en lang række brancher. PressConnect leverer løsninger inden for public relations, krisekommunikation, medieanalyse, netværk, SoMe og digital kommunikation, film & video og corporate communication.

”Det bliver rigtig spændende nu at skulle prøve kræfter med kommunikationen fra den anden side. Jeg har længe haft et ønske om at bruge journalistikken til at fortælle historierne fra virksomhedernes side, og jeg er utrolig glad for, at jeg nu får mulighed for det i PressConnect, som jeg anser for at være et af landets dygtigste kommunikationsbureauer,” siger Christian Ørtoft.

For yderligere information kontakt Morten Huse Eikrem-Jeppesen, Mobil: +45 53 85 07 70
E-mail: morten@pressconnect.dk