PublicConnect søger student til public affairs-opgaver

Brænder du for at bruge din viden om public affairs og politiske processer i praksis? Vil du være med til at sætte virksomheder og organisationers dagsorden højt på agendaen? Så er jobbet som studentermedhjælper hos PublicConnect lige noget for dig!

Vi har travlt med en masse spændende opgaver og søger derfor en skarp og engageret studentermedhjælper med stor interesse for politik, strategisk kommunikation, erhvervsliv og samfundsforhold. Vi kalder løbende til samtale, så tøv ikke med at ansøge stillingen i dag.

Som studentermedhjælper får du ansvar for:

  • Overvåge politiske dagsordener i medierne og Folketinget
  • Holde overblik over vigtige stakeholders
  • Udarbejde præsentationer
  • Diverse tekst- og researchopgaver
  • Hjælpe med planlægning af Folkemødet

Arbejdstiden er ca. 10-15 timer om ugen i hverdagene. Vi er fleksible og tager selvfølgelig hensyn til, at du skal passe dit studie og eksaminer ved siden af jobbet.

Vi forestiller os, at du:

  • Er bachelorstuderende på en samfundsvidenskabelig uddannelse
  • Har indblik i og interesse for samfundsforhold, erhvervslivet og politiske agendaer
  • Har en god forståelse for politiske processer
  • Har et fejlfrit sprog, samt formulerer dig klart og præcist på skrift og tale på såvel dansk som på engelsk
  • Trives med at få og tage ansvar og kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team

Vi tilbyder:

Som studentermedhjælper hos PublicConnect får du et alsidigt og spændende studiejob med plads til både faglig og personlig udvikling. Hos PublicConnect er tonen uformel og humøret højt – også selvom der er travlt. Vi sparrer meget med hinanden og løfter altid i flok, så vi kan give vores kunder den bedste service – og her er arbejdet fra vores studentermedhjælper helt uundværligt og højt påskønnet. Det er vigtigt for os, at vi har det godt sammen socialt, så vi tager jævnligt på firmature og elsker en god fredagsøl i hinandens selskab.

Om os:

PublicConnect er et public affairs-bureau placeret i det centrale København på Bredgade lige ved Kongens Nytorv. Vi er specialiseret i at håndtere politiske udfordringer, og vi hjælper virksomheder, organisationer og erhvervsledere fra en lang række brancher med strategisk sparring og eksekvering inden for public affairs. Med et helt unikt netværk inden for politik, embedsværk og interesseorganisationer kan vi sikre en stærk sammenhængende indsats for vores kunder.

Vi sidder sammen med vores søsterselskab PressConnect, der leverer løsninger inden for public relations, krisekommunikation, medieanalyse, netværk, SoMe og digital kommunikation, film og foto, corporate communication og meget mere. Det betyder, at opgaver ofte bliver løst i et samarbejde mellem PublicConnect og PressConnect, og du kommer derfor til at arbejde tæt sammen med kollegaer i PressConnect.

Ansøgning:

Vi ønsker at ansætte en studentermedhjælper hurtigst muligt, så send dit CV og din motiverede ansøgning med det samme til info@publicconnect.dk Du må meget gerne skrive ”studentermedhjælper” i emnefeltet. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Monica Carabias-Jensen på tlf. 53 55 00 09 eller på mail monica@publicconnect.dk