Velkommen til to nye juniorkonsulenter
PublicConnect og PressConnect har i januar budt velkommen til to nye juniorkonsulenter, som skal være med til at løfte en bred vifte af opgaver inden for public affairs og kommunikation.
Hos PressConnect har vi budt velkommen til Thomas Georg Carstenskiold, som læser sin bachelor i Journalistik og International Politik på Roskilde Universitet. Thomas kommer med erfaring fra bureauverdenen og har en stærk interesse for politik, samfund og den gode historie. I PressConnect skal Thomas blandt andet arbejde med medieovervågning samt forskellige kommunikationsopgaver i hverdagen.
I PublicConnect har vi ligeledes ansat Tatjana Thorup, som er i gang med at færdiggøre sin bachelor i International Business and Politics på Copenhagen Business School. Tatjana har tidligere erfaring fra Dansk Erhverv og er netop vendt hjem efter et semester på Universitat Autònoma de Barcelona. Hun bidrager med en solid forståelse for politisk analyse, kommunikation og interessevaretagelse og skal i PublicConnect blandt andet bistå med politiske og regulatoriske analyser samt arbejde med strategier, briefings og talepapirer.
For yderligere information kontakt Jacob Winther, Mobil: +45 28 55 90 00, e-mail: jacob@publicconnect.dk