Gå til hovedindhold
Please enable JS

PressConnect henter selvstændig kommunikationsrådgiver

Rikke Hellerup Madsen

PressConnect henter selvstændig kommunikationsrådgiver

09 oktober /PressConnect / Nyheder

Pr. 1. oktober 2018 er Rikke Hellerup Madsen ansat som kommunikationsrådgiver hos PressConnect.

Kommunikationsvirksomheden PressConnect har netop ansat Rikke Hellerup Madsen. Hun har gennem de seneste fem år drevet selvstændig kommunikationsvirksomhed med speciale i udvikling af kommunikationskoncepter, hvor både PR, video­ og SoMe har været væsentlige komponenter.

"Rikke Hellerup Madsen er analytisk stærk, og hendes brede kompetencer inden for PR, medieanalyse, og video­ og digital kommunikation passer rigtigt godt ind i PressConnects setup. Stadig flere kunder efterspørger hjælp til at kommunikere på alle platforme. Med Rikke Hellerup Madsen ombord kan vi nu endnu bedre imødekomme kundernes ønsker og behov," siger stifter og CEO i PressConnect, Morten Huse Eikrem­-Jeppesen.

Han forklarer, at stadig flere virksomheder vælger PressConnect som leverandør af både store og mindre videoproduktioner. Ofte sker produktionerne i forbindelse med, at PressConnect også eksekverer PR­ og SoMe­strategier for de pågældende virksomheder.

"Vi kan se, at det fungerer godt, når der bliver skabt strategisk sammenhæng mellem indsatserne på de forskellige kommunikationsplatforme. Og der har vi en styrke, fordi vi har kompetencer til det hele i huset. Og disse kompetencer er i den grad blevet styrket med ansættelsen af Rikke Hellerup Madsen," uddyber Morten Huse Eikrem­-Jeppesen.

Rikke Hellerup Madsen ser frem til at få mulighed for nu at fortsætte sit arbejde med at skabe sammenhæng.

"Fordi grænserne mellem digitale og analoge platforme stadig bliver mere flydende, er det vigtigt, at kommunikationen bevæger sig ubesværet mellem alle platforme og på tværs af alle medier.

"Stærke virksomheder er dybest set stærke fortællinger ­ og ikke kun produkter og tjenesteydelser. Det er de kernefortællinger, som jeg glæder mig til at formidle for PressConnects kunder i både pressen, på de sociale medier og i videoproduktioner," siger Rikke Hellerup Madsen.